
Bil-Konsulenten – Betingelser
Der indgås en fast aftale ved opstart af et samarbejde.
Forud for igangsættelse af processen betales et opstartsdepositum på 2.000 kr.
Depositummet fratrækkes den valgte pakkes pris ved den endelige afregning, når opgaven er afsluttet.
Processen påbegyndes, når indbetalingen er registreret på Bil-Konsulentens bankkonto.
Afbrydelse af samarbejdet
Såfremt du vælger at afbryde processen undervejs, refunderes opstartsdepositummet ikke, da arbejdet allerede er påbegyndt.
Afgiftsvurdering
Forhåndsvurderinger af registreringsafgift leveres normalt inden for 24 timer, eksklusive weekender og helligdage.
Forhåndsvurderinger udføres af ekstern samarbejdspartner og er omfattet af deres gældende forretningsbetingelser, som fremsendes sammen med afgiftsvurderingen pr. e-mail.
Betaling
Endelig betaling sker netto kontant mod faktura, efter opgaven er udført.
Alle priser på hjemmesiden er inklusive moms.
Bilens specifikation og budget
Bilen defineres ud fra købers ønsker, behov og specifikationer.
Der udarbejdes et samlet budget, som inkluderer bilens pris, registreringsafgift samt omkostninger til hjemtagelse.
Ejerskab og ansvar
Bilen hjemtages i dit navn, således at reklamationsret og eventuelle garantiforhold opretholdes.
Bil-Konsulenten varetager al kontakt med sælger for at sikre en gnidningsfri importproces.
Eventuelle prisnedslag eller fordele, som opnås i forbindelse med forhandling, tilfalder 100 % dig som kunde.
Bil-Konsulenten indestår ikke for bilens stand eller funktion, da ansvaret for købet påhviler dig som køber.
Skulle der mod forventning opstå en tvist omkring bilen, yder jeg naturligvis bistand til løsning af problemet i det omfang, det er muligt.
Spørgsmål til betingelserne
Har du spørgsmål til betingelserne, er du altid velkommen til at kontakte mig, inden processen sættes i gang.
