Sikker import af biler fra Tyskland med hjælp fra bil konsulenten
Overvejer du at købe en brugt bil eller realisere drømmen om en ny klassiker, eller bare finde den bedst mulige bil til den bedst mulige pris, så er der mange gode grunde og fordele ved at overveje bilimport og vende blikket mod Tyskland.
Brugtbilsmarkedet i Tyskland er 50 gange større end i Danmark. Derfor har du i Tyskland langt bedre chancer for at finde og importer drømmebilen – uden at gå på kompromis med hverken farve, udstyr eller kilometer, og det endda til en attraktiv pris, som typisk er 5-15 % lavere, og tilmed bedre udstyret end en tilsvarende bil hos en dansk automobilforhandler, hvis de overhovedet har modellen.
Hvilke biler betaler det sig at importere fra Tyskland
I øjeblikket er det især attraktivt at importere nyere el biler af alle mærker, da registreringsafgiften er meget lav på grund af lempelige afgiftsregler, se import eksempler. Hertil kommer at det generelle prisniveau i Tyskland er lavere end i Danmark. Grundet højere omsætningshastigheder med deraf lavere avancere, større afskrivninger samt lavere moms, er der flere økonomiske fordele ved import.
Hvor stor er registreringsafgiften på min drømmebil.
Hvor stor er registreringsafgiften på min drømmebil
Det betaler sig ikke at importer helt nye biler. Bilen skal minimum være 6 måneder gammel og have kørt 6000 km. Ellers vil SKAT betragte det som en helt ny bil, og der vil så skulle betales 25 % moms i Danmark.
Når bilen derimod er mindst 6 måneder og har kørt 6.000 km, vil den være betragtet som brugt af SKAT, og bilen handles med lokal moms, så længe handlen foregår inden for EU's grænser samt ved salg til private.
Afgiftsgrænse for elbiler:
Ved import af elbiler skal du være opmærksom på, at den danske afgiftsgrænse er 419.000 kr. i forhold til bilens oprindelige nypris inkl. fabriksmonteret ekstraudstyr på indregistreringstidspunktet. Dette gør mange nyere elbiler yderst attraktive at importere.
Alle biler tager den største afskrivning i løbet af de første 1–3 år. Kigger du efter biler, som skal være veludstyrede med lavt kilometertal, så er muligheden for at finde den ønskede farve og variant mange gange større end i Danmark. Derudover vil en bil importeret fra Tyskland ofte være i bedre stand, da der ikke benyttes vejsalt i store dele af Sydtyskland, hvilket reducerer risikoen for rust.
Garanti på importeret biler
Biler som er under fabriksgaranti, bliver uden videre accepteret og garantirepareret af mærkets forhandlernet i EU, såfremt bilen oprindeligt er solgt fra et EU-land. Det er dog vigtigt at sikre, at bilen er serviceret efter fabrikkens forskrifter inden køb og import, da garantien ellers kan bortfalde ved manglende vedligeholdelse eller uautoriserede reparationer.
Ved biler, som ikke er under fabriksgaranti, er det vigtigt at undersøge, hvilken garanti forhandleren tilbyder. Mærkeforhandlere har typisk udvidede garantiordninger, som også gælder i Danmark, og i nogle tilfælde endda bedre end dem som kan fåes i Danmark. Der findes dog også forhandlere, som kun tilbyder national garanti, og dette bør du være opmærksom på, inden importen sættes i gang.
Jeg hjælper dig gennem hele processen med import af bil fra Tyskland
Synes du det virker uoverskueligt selv at skulle importere en bil, er bange for at lave fejldispositioner eller betale dyre lærepenge, eller usikker på at skulle forhandle på tysk - så er hjælpen ikke langt væk.
Bil Konsulenten er din egen personlige bilimport-rådgiver, som trygt guider dig igennem processen med at finde og importere din drømmebil, det kan være i form af ren rådgivning eller som din personlige rådgiver lige fra bilen er fundet til den holder i din indkørsel med danske nummerplader på.
Til dig som vil vide mere, se alle ydelser som Bil-konsulenten tilbyder i forbindelse med bil import Her
Til dig som har mod og lyst til selv, at importere din næste bil, så har jeg lavet en guide til import af bil fra Tyskland, som hjælper dig godt på vej.
Med venlig hilsen
Jan Kjær Jørgensen
Bil Konsulenten

